Saunagus ved Ribe er hos RoVedVadehavet mere end varme, dampe og æteriske olier. Ved Skovly nær Ribe, inviteres I ind i Banjaens intime rammer til en sanselig oplevelse, hvor gus, naturlige dufte og guidede fortællinger vækker sanserne og fører jer ind i historierne, myterne og den særlige natur omkring Ribe og Vadehavet.
Undervejs bevæger vi os mellem det varme og kolde. Vi køler kroppen i koldtvandskarret, mærker havbunden fra Vadehavet mod huden og lader årstidens blomster og urter blive en del af oplevelsen, inden vi igen træder ind i varmen og lader næste fortælling folde sig ud.
Her får varmen, duftene og fortællingerne lov til at smelte sammen til en oplevelse, mens resten af verden træder lidt i baggrunden.
Hvad indeholder vores saunagus ved Ribe?
En saunagus hos RoVedVadehavet er ikke bare en tur ind og ud af saunaen. Vi har god tid – omkring to timer – og undervejs bevæger vi os gennem fire forskellige runder, hvor varme, kulde, dufte og fortællinger skifter karakter.
I Banjaen arbejder vi med minimum 12 forskellige naturlige æteriske olier, som bliver nøje udvalgt til de enkelte runder. Hver gus får sin egen stemning og fortælling, mens varmen og duftene langsomt får lov til at fylde rummet.
Mellem runderne træder vi ud i den friske luft og køler kroppen i koldtvandskarret. Undervejs bruger vi også to forskellige scrubs inspireret af Vadehavet, og afhængigt af årstiden kan blomster, urter og andre elementer fra naturen blive en del af oplevelsen.
Der er tid til at lande mellem de enkelte runder med te, vand, elektrolytter, lidt salt og frugt, inden vi igen træder ind i Banjaens varme.
To timer, fire runder – og en saunagus ved Ribe, inspireret af naturen, historierne og livet omkring Vadehavet.
Praktisk information om saunagus ved Ribe
- Varighed: Ca. 2 timer.
- Pris: 250 kr. pr. person.
- Sted: Skovly Ribes Frilufts Wellness, Bakkevej 54, 6760 Ribe.
- Ledige datoer: Se alle kommende datoer og tidspunkter på vores eventside.
- Saunagusen: 4 runder af 12-15 minutter, med minimum 12 forskellige naturlige æteriske olier og 2 Vadehavs-scrubs.
- Varme & kulde: Mellem runderne er der adgang til koldtvandskar og udendørs brusere.
- Forplejning: Vi sørger for elektrolytter, te, salte snacks og frugt.
- Medbring: Badetøj, 2 håndklæder og en drikkedunk. Neoprensko kan være rare at have med.
- Ankomst: Kom gerne 15 minutter før start, så der er god tid til omklædning og til at lande inden første gus.
- Badetøj: De almindelige saunagus foregår med badetøj. Oplevelsen kan også bookes som naturistgus.
- Private arrangementer: Saunagus kan bookes helt eller delvist privat. Kontakt os, hvis I ønsker en særlig oplevelse for jeres gruppe.
Tilmelding og private arrangementer
I kan finde de kommende datoer, og tilmelde jer direkte på vores ”book en oplevelse”.
Har I spørgsmål inden jeres saunagus, så kan I altid kontakte mig. Eller drømmer I om at have Banjaen helt eller delvist for jer selv, så laver jeg også private saunagus og arrangementer for grupper ved Ribe, hvor oplevelsen kan tilpasses jeres ønsker.
Med et ønske om at sprede livskvalitet og fællesskab.
– Annaliva
SE LEDIGE DATOER & BOOK SAUNAGUS
Når mørket flytter med ind i Banjaen – Vadehavsgus Dunkel i Ribe
Når sommeren slipper sit tag i Vadehavet, dagene bliver kortere, og mørket falder tidligere over Ribe, ændrer vores saunagus også karakter.
Hvert år vender Vadehavsgus – Dunkel tilbage som en særlig udgave af vores saunagus ved Ribe. Her beholder vi de elementer, I kender fra Vadehavsgus, men skruer endnu længere ned for lyset og lader mørket blive en del af oplevelsen.
I Banjaen er lyset dæmpet, flammerne får lov til at danse på væggene, og mellem varmen, duftene og de æteriske olier tager fortællingerne os med udenfor. Ud på vaderne. Under stjernehimlen. Ind i gamle myter og fortællinger om Vadehavet, stjernebillederne og de himmelfænomener, mennesker har kigget op på og undret sig over gennem generationer.
Kroppen bliver i Banjaens varme – men fortællingerne tager os med ud i mørket. – ud vil Vadehavet.
Vadehavsgus – Dunkel er en del af vores univers af mørkeoplevelser ved Ribe og Vadehavet, hvor vi hvert år går på opdagelse i alt det, der sker, når lyset forsvinder, og andre sanser får lov til at tage over.