Østersophold på Rømø – smag på naturen og fortællinger fra Vadehavet

Østerssafari slutter ikke, når I forlader Vadehavet!

På vores østersophold på Rømø følger vi østersen fra Mandø til Rømø, hvordan naturen ændrer sig på kort afstand og fortællingerne finder nye overskrifter gennem en hel dag. 

Fra en guidet vandring gennem Rømøs landskab og smagen af østers og champagne til fortællinger, varme omkring bålet, østersworkshop og middag på historiske Havneby Kro.

På udvalgte ture bevæger vi os også fra Vadehavet på østsiden af Rømø til Vesterhavet mod vest, hvor saunagus på Lakolk Strand og et dyp i havet bliver en del af oplevelsen.

Dette er ikke kun en tur for jer, der elsker østers.

Det er en oplevelse for jer, der er nysgerrige på Vadehavet, Rømø, naturen og smagene som bare er anderledes når man er ude ved vandet.

Se ledige datoer for østersophold på Rømø →

To forskellige østersoplevelser på Rømø

Vi har skabt to forskellige udgaver af vores østersoplevelse på Rømø. Begge tager jer med gennem Rømøs natur, historie og smage – men undervejs går de hver sin retning.

Østers, Vadehavsdyp & Havneby Kro

Pris: 895 kr. pr. person

Vi mødes ved Havneby Kro og begynder fortællingen omkring 10.000 år tilbage i tiden.

Herfra går vi højvandet i møde på en ca. 4 km guidet vandring gennem landskabet. Undervejs stopper vi og lader fortællinger, videnskab og gamle myter flette sig ind i det Rømø, vi står midt i.

Vi smager på Vadehavets østers, skåler i champagne og giver de modige mulighed for et Vadehavsdyp i det salte vand.

Tilbage ved Havneby Kro samles vi omkring bålet. Her fortsætter fortællingerne over en varm drik, inden vi går videre til dagens østersworkshop.

Her skal I ikke kun spise østers.

I skal lære at åbne og tilberede dem.

Vi leger med smage og historier i østers som “Biskoppens Kærlighed”, “Arrestforvarerens Frokost”, “Maren Splids Hemmelighed”, “Vægterens Godnat Østers” og selvfølgelig Rømøs egen “Helle med Sidevogn”.

Dagen afsluttes med Havneby Kros populære aftenbuffet med blandt andet fisk, skaldyr og friske råvarer.

Se datoer & book østersophold på Rømø →

Østers, saunagus ved Vesterhavet & Havneby Kro

Pris: 995 kr. pr. person

Denne udgave begynder også ved Havneby Kro og tager os med ud på en guidet vandring gennem Rømøs landskab, historie og fortællinger.

Undervejs smager vi østers og champagne, inden oplevelsen skifter karakter.

Vi kører sammen tværs over øen til Lakolk Strand, hvor Vesterhavet venter.

Her bliver vandrestøvlerne skiftet ud med badetøj, når vi går ind til tre runder saunagus tæt ved Vesterhavet. Mellem varmen og de æteriske olier er der mulighed for at køle kroppen i havet og mærke kontrasten mellem saunaens varme og Vesterhavets kulde.

Derefter går turen tilbage til Havneby Kro og vores østersworkshop, hvor vi åbner, tilbereder og smager grillede Rømø-østers.

Aftenen afsluttes omkring bordet med hvidvinsdampede blåmuslinger med tilbehør.

Fra Vadehavet til Vesterhavet – Rømø på tværs

Noget af det særlige ved Rømø er, at to vidt forskellige kyster ligger på hver sin side af den samme ø.

Mod øst ligger Vadehavet med tidevand, vader, fugleliv og et landskab, der hele tiden ændrer sig.

Mod vest møder I Vesterhavet og den enorme Lakolk Strand.

På vores østersoplevelse med saunagus bevæger vi os mellem de to.

Fra fortællingerne og smagene ved Vadehavet til varmen i saunaen og det kolde Vesterhav.

Det giver mulighed for at opleve Rømø på en måde, hvor øens landskab ikke bare ses og høres – det bliver noget i kommer til at mærke.

Se datoer & book østersophold på Rømø →

Alt det praktiske

Her finder I det vigtigste, inden I tager med på østersophold på Rømø.

  • Mødested: Havneby Kro, Skansen 3, 6792 Rømø.
  • Guidet vandring: Ca. 4 km gennem landskabet på Rømø.
  • Påklædning: Medbring praktisk tøj efter vejret.
  • Østers, Vadehavsdyp & Havneby Kro: 895 kr. pr. person.
  • Østers, saunagus & Havneby Kro: 995 kr. pr. person.
  • Vadehavsdyp: Medbring badetøj og håndklæde, hvis I ønsker at deltage.
  • Saunagus: Medbring badetøj og to håndklæder.
  • Mad: Afhænger af den valgte oplevelse og er inkluderet som beskrevet i programmet.
  • Drikkevarer: Et glas champagne, en varm drik med eller uden alkohol samt en “sidevogn” med eller uden alkohol til østersworkshoppen er inkluderet.
  • Overnatning: Kan kombineres med oplevelsen, men er ikke inkluderet i arrangementsprisen.
  • Booking: Se aktuelle datoer og ledige pladser i vores bookingkalender.
  • Private arrangementer & grupper: Ønsker I østersoplevelsen helt for jer selv, kan den også bookes som et privat arrangement for familier, venner, virksomheder og andre grupper. Kontakt os, så finder vi sammen en dato og sammensætter en oplevelse, der passer til jer.

Østersworkshop – fra Vadehavet til tallerkenen

Spis østers, og bliv klogere på hvad det egentlig er, og hvorfor de lever netop her.

På vores østersworkshop bliver I introduceret til kunsten at åbne og tilberede østers, mens vi leger med forskellige smage og fortællinger.

For østers har været en del af livet omkring Vadehavet længe før moderne restauranter begyndte at servere dem på is med citron.

De er natur, råvare, historie og gastronomi på én gang.

Derfor får østersene også deres egne små fortællinger hos os.

Måske ender jeres favorit med at blive Biskoppens Kærlighed.

Måske bliver det Maren Splids Hemmelighed.

Eller måske skal der en Helle med Sidevogn til, før Rømø for alvor smager rigtigt.

En dag på historiske Havneby Kro

Oplevelsen begynder og slutter på Havneby Kro i den sydlige del af Rømø.

Efter timer ude i Rømøs landskab vender vi tilbage til varmen, maden og fællesskabet omkring bordet. Afhængigt af den valgte tur afsluttes dagen enten med kroens aftenbuffet eller hvidvinsdampede blåmuslinger med tilbehør.

På den måde følger vi oplevelsen hele vejen fra landskab og råvarer til køkken og måltid.

Se datoer & book østersophold på Rømø →

Gør dagen til et østersophold på Rømø

Har I ikke lyst til at køre hjem, når den sidste østers er spist?

Så er der mulighed for at kombinere oplevelsen med overnatning på Rømø og Havneby Kro og gøre hele dagen til et egentligt østersophold.

Det giver jer mulighed for at lade tempoet blive på øen lidt længere – og måske bruge næste dag på at gå på opdagelse i Rømø, stranden og resten af Vadehavet.

Kontakt os gerne, hvis I vil høre mere om mulighederne for overnatning i forbindelse med jeres østersoplevelse.

Kontakt RoVedVadehavet →

Østers på Rømø – midt i UNESCO Verdensarv Vadehavet

Rømø er den sydligste af de tre danske vadehavsøer, og oplevelsen begynder egentlig allerede, inden I når frem.

På turen over dæmningen åbner Vadehavet sig på begge sider. Fuglene søger føde i det lavvandede landskab, og er I heldige, kan havørnen vise sig over området.

Østersene er en del af det samme landskab.

Derfor handler vores østersoplevelse heller ikke kun om det, der ligger på tallerkenen. Vi bruger dagen til at gå på opdagelse i sammenhængen mellem naturen, tidevandet, historien, menneskene og de råvarer, Vadehavet giver os.

Vil I først lære området bedre at kende, kan I læse mere på vores side om Vadehavet.

Ofte stillede spørgsmål om østersophold på Rømø

Her finder I svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om vores østersoplevelser på Rømø.

Hvad er et østersophold på Rømø?

Hos RoVedVadehavet er østersopholdet en helhedsoplevelse, hvor østers kombineres med en guidet tur på Rømø, fortællinger, smagsoplevelser, østersworkshop og middag på Havneby Kro. På udvalgte ture indgår også saunagus ved Vesterhavet. 

Overnatning kan tilvælges separat.

Er overnatning inkluderet?

Nej. Overnatning er ikke inkluderet i arrangementsprisen, men der er mulighed for at kombinere oplevelsen med overnatning på Rømø.

Skal man kunne lide rå østers?

Oplevelsen handler om langt mere end at spise rå østers. Under østersworkshoppen arbejder vi også med tilberedte og grillede østers og forskellige smagssammensætninger.

Hvor langt går vi?

Den guidede vandring er omkring 4 km. Turen foregår udendørs, så medbring tøj og fodtøj, der passer til dagens vejr og forhold.

Hvor foregår saunagus på Rømø?

Saunagusen foregår ved Lakolk Strand på Rømøs vestkyst. Her gennemføres tre runder saunagus med mulighed for at køle kroppen i Vesterhavet mellem runderne.

Kan man tage på østersoplevelse uden saunagus?

Ja. Der findes forskellige udgaver af vores østersoplevelse på Rømø. På den ene tur erstattes saunagus blandt andet af Vadehavsdyp, bål, varm drik og fortællinger, inden dagen fortsætter med østersworkshop og middag på Havneby Kro.

Hvor starter østersoplevelsen?

Vi mødes ved Havneby Kro, Skansen 3, 6792 Rømø. Herfra begynder den guidede oplevelse af Rømø.

Kan vi booke et privat østersophold på Rømø?

Ja. Østersoplevelsen kan også arrangeres privat for familier, vennegrupper, virksomheder og andre grupper. Kontakt os, så taler vi om jeres ønsker og finder en dato og sammensætning, der passer til jer.

Hvordan booker vi?

De aktuelle datoer og ledige pladser findes i vores bookingkalender.